Ayalo viden

Eksemfri? Næsten!

Hvis du læser med her, er du nok en af dem, der kender til ubehaget og smerterne ved eksem. Det klør, der kan komme betændelse i huden, og det kan føles sårbart - især når det sidder et synligt sted.

Jeg har hele mit liv lidt af eksem og generelt haft sensitiv hud. Det har været forskellige steder på kroppen og i ansigtet, men i de seneste mange år har særligt mine hænder og området under øjnene været udsatte.

I efteråret 2022 blev jeg træt af at bruge hormoncreme så ofte og satte mig for at undersøge, hvad jeg ellers kunne gøre. Det resulterede i fem ting, jeg har gjort on and off og som har gjort, at jeg i nu halvandet år har været (næsten) eksemfri. Yay!


1. Start indefra

Kosttilskud kan være en stor hjælp, når du har sensitiv hud. Især gode fedtsyrer og de rigtige tarmbakterier kan gøre en forskel. Spis derfor dagligt fiskeolie og mælkesyrebakterier. Du kan også lave en daglig smoothie eller juice og tilsætte lidt olie som fx hørfrøolie.


2. Lær din hud at kende

Jeg begyndte at læse mere om huden og observere, hvornår min eksem brød ud. Det skete især i tørt og koldt vejr, når jeg brugte skrappe ingredienser eller i stressede perioder.

Så snart jeg mærkede opblusning, ventede jeg ikke på, om det ville gå væk af sig selv (det gjorde det sjældent). I stedet greb jeg hurtigt ind med hormoncreme, men som regel kun én dag. Det hjalp mig til at undgå længere udbrud.


3. Lær dine produkter at kende

Fjern alle produkter, der indeholder:

  • Æteriske olier (vær især opmærksom på: linalool, citronellol, limonene, geraniol og eugenol. Tjek INCI-listen bagpå dine produkter)

  • Parfume

  • Stærke syrer som AHA og BHA

  • Alkohol (fx alcohol denat eller ethanol)

  • Stærke konserveringsmidler som phenoxyethanol, methylisothiazolinone (MI) og parabener


4. Dæk dig til

Har du fx eksem på hænderne, så brug handsker, så snart temperaturen kommer under 2-3 grader. Det gør en større forskel, end man lige tror.


5. Brug beroligende og barriereopbyggende ingredienser

Det her har været en gamechanger for mig og grunden til, at AYALO eksisterer. Jeg fandt ud af, hvor stor effekt milde, plantebaserede ingredienser har på sensitiv hud.

Hver morgen og aften bruger jeg Calm Oil Serum både i ansigtet og på hænderne. Det er nu over et halvt år siden, jeg sidst har haft et eksemudbrud, og det kan jeg ikke engang huske, hvornår sidst skete.

Gode ingredienser mod eksem:

  • Bisabolol

  • Morgenfrue (Calendula)

  • Ceramider

  • Squalane

  • Panthenol (provitamin B5)

  • Lakridsekstrakt

  • Havreekstrakt

  • Allantoin

  • Glycerin

Når det er frostvejr, er det vigtigt at bruge produkter uden vand. Vælg en olie eller en fed barrierecreme.


Et ekstra tip

Jeg har været virkelig glad for apotekets HELO-creme. Den er ikke fancy, men den virker og den har hjulpet mig meget, især på hænderne.


Til dig med eksem

Hvis du også døjer med eksem og har spørgsmål fx til AYALOs produkter eller til hudpleje generelt, så tøv ikke med at skrive til mig.

Og husk: Det her er mine erfaringer. Måske virker de også for dig, måske ikke. Huden er et levende organ, og vi reagerer forskelligt. Men måske kan det være en inspiration eller et sted at starte.