Bakuchiol eller retinol - hvad skal jeg vælge?
Retinol har længe været en favorit indenfor hudpleje. Den er kendt for sin anti-aging og akne-bekæmpende virkning. Men med den stigende efterspørgsel på naturlige alternativer, er bakuchiol i fremgang som et mildere, plantebaseret valg, der lover lignende resultater. Måske er du i tvivl om hvad du skal vælge af de to, i så fald, så læs med her for en lidt dybere indsigt.
Hvad er retinol?
Retinol er en form for A-vitamin, der har været anvendt i årtier inden for hudpleje på grund af dets evne til at reducere synlige tegn på aldring og akne.
Fordele ved retinol
- Kollagenproduktion: Retinol øger produktionen af kollagen, hvilket reducerer fine linjer og rynker.
- Cellefornyelse: Øger celleomsætningen, hvilket fører til en glattere hudoverflade og færre hudorme eller akneudbrud.
- Hyperpigmentering: Hjælper med at lysne mørke pletter og minimere ujævn hudtone.
Ulemper ved retinol
- Irritation: Retinol kan ofte forårsage rødme, tørhed og afskalning, især i starten af behandlingen. Det er ikke ideelt for personer med sensitiv hud.
- Solfølsomhed: Retinol gør huden mere modtagelig over for UV-stråler, hvilket kan øge risikoen for solskader, hvis man ikke bruger solcreme.
- Regulering: Den nye EU-regulering har indført strenge grænser for koncentrationen af retinol i hudplejeprodukter, da høje doser kan være potentielt skadelige. Ifølge EU’s SCCS (Scientific Committee on Consumer Safety) må retinol i kosmetikprodukter ikke overstige 0,3% på grund af risici forbundet med langvarig brug, såsom hudirritation og hormonforstyrrelser
Hvad er bakuchiol?
Bakuchiol er et naturligt ekstrakt fra frøene af Psoralea corylifolia-planten og er kendt som en plantebaseret alternativ til retinol. Selvom bakuchiol ikke er en form for A-vitamin, har undersøgelser vist, at det kan levere lignende anti-aging og anti-akne fordele uden de irriterende bivirkninger, som retinol ofte forårsager.
Fordele ved bakuchiol
- Mildere for huden: Bakuchiol er langt mindre irriterende end retinol, hvilket gør det velegnet til sensitiv hud og til dem, der oplever irritation fra retinol.
- Anti-aging egenskaber: Ifølge en undersøgelse fra 2018 offentliggjort i British Journal of Dermatology, har bakuchiol vist sig at være lige så effektiv som retinol til at reducere rynker og hyperpigmentering uden de negative bivirkninger.
- Ingen solfølsomhed: Modsat retinol gør bakuchiol ikke huden mere følsom over for solen, hvilket gør det mere fleksibelt at anvende både dag og nat.
Ulemper ved bakuchiol
- Langsommere resultater: Mens bakuchiol kan give lignende resultater som retinol, kan det tage længere tid at opnå de samme forbedringer.
- Mindre dokumenteret: Selvom de tidlige studier er lovende, er der stadig færre langtidsundersøgelser af bakuchiols effektivitet sammenlignet med de mange års forskning bag retinol.
- Pris: Da bakuchiol stadig er en relativt ny ingrediens i hudpleje, kan produkter, der indeholder det, være dyrere end traditionelle retinolbaserede produkter.
Skal jeg vælge bakuchiol eller retinol?
Både bakuchiol og retinol har deres fordele og ulemper, og det bedste valg afhænger af din hudtype, hudens tilstand, din tolerance over for ingredienserne samt om du vægter naturlig hudpleje højt.
Retinol virker hurtigere og har mere forskning bag sig, men du bør være opmærksom på de bivirkninger retinol kommer med.
Bakuchiol er ideel for dem med sensitiv hud, der søger et plantebaseret alternativ til retinol uden bivirkninger som irritation og solfølsomhed.
Har du lyst til at prøve bakuchiol, så er AYALO Radiate Oil Serum måske for dig. Udover bakuchiol, er olie og ekstrakt sammensætningen skabt med udgangspunkt i at minimere aldringstegn, støtte en acneramt hud samt at forbedre hudens barriere.